Hjemmehørende planter – hvad er det?
Hjemmehørende planter er naturligt forekommende i den danske natur, og har været her i tusinder af år. De har tilpasset sig, og giver plads til hinanden, uden at være altdominerende. Mange insekter er helt afhængige af dem, for deres pollen og nektar.
Vi kan plante de hjemmehørende arter i haven, og nyde synet af dem, og samtidig give en hjælpende hånd til en trængt natur. Selv mindre beplantninger, har sin ret og kan fungere som korridor, så insekter kan komme omkring.
Der findes også mange sorter af de hjemmehørende. DVS, nye nuancer af den oprindelige plante, men med de samme egenskaber. Mange tror, disse er kunstigt fremstillet og ikke er gode, men de nye farver er ofte fundet i naturen og brugt til formering, andre er fremkommet ved kontrolleret bestøvning – og held. Tag f.eks. Achillea – røllike, i naturen er den hvid, men i planteskolen fås mange nuancer, og alle er meget attraktive for bier, sommerfugle og andre insekter.
Der findes mange andre stauder, som også er gode for insekterne, selvom de ikke oprindeligt hører til i den danske natur. De er ikke invasive og har stor værdig for bier, svirrefluer, sommerfugle m.fl. Man skal altså ikke lade sig begrænse, når man gerne vil gøre noget for biodiversiteten og insekterne, brug bare de nye sorter og arter, insekterne elsker dem, selvom de ikke er ”hjemmehørende” og fandtes her for tusind år siden.
Nedenstående lister kan med et højreklik, downloades efter behov.